STEDKENDT · stedkendt@skanderborg.dk · Cookies og persondata politik
Kildebjerg Ry's bronzealderfund
I 2010’erne afdækkede Museum Skanderborg overvældende mange spor af bebyggelse og fund fra det forhistoriske Kildebjerg i bronzealderen. Den rige forhistorie står i kontrast til nybyggerområdet Kildebjerg, der blev bygget på en bar mark og nu umiddelbart kan opleves historieløst - fund, spor og viden er henholdsvis dækket til og arkiveret.
Til dette års STEDKENDT-projekt ’VORES STED VORES HISTORIE’ genoprettes forbindelsen til fortidens bronzeraldermennesker gennem den fællesmængde, som de deler med nutidens indbyggere – Kildebjerg som ramme for deres hjem og daglige liv.
Kildebjerg Rys bronzealderhjem
På Kildebjerg kendes der til levn fra bronzealderen (1700-500 f.Kr.), som ligger spredt over store dele af arealet, men dog mest koncentreret i den nordvestlige del af området. Enkelte huse ses, hvor formentlig to-tre husstande har boet tæt op af hinanden, og flyttet lidt rundt i området.
Et af stederne er der fundet spor efter digler i forbindelse med bronzestøberi. Flere steder er der fundet nedgravede gruber, som er blevet fyldt med datidens affald: knuste lerkar, knusesten, kværnsten, brændte knogler – og sikkert langt mere som ikke er bevaret i dag. I området ses omkring 12 gravhøje, hvoraf kun enkelte står tilbage som flotte toppede høje, resten er overpløjede.
Bronzealderfolkets gravpladser
Ved Ry findes en del gravhøje, hvoraf nogle er udgravet.
En af dem er Fladhøj, hvor der er fundet to bronzealdergrave. På nuværende tidspunkt er Bredhøj også under udgravning og her er der indtil videre fundet tre bronzealdergrave.
Kildebjergkvinden
Ved udgravningen af Bredhøj, fandtes sporene efter en egekistegrav, hvori en kvinde var stedt til hvile. Kildebjergkvinden. I graven havde kvinden fået en bælteplade, en dolk, en ankelring og en halsring – alt sammen støbt i bronze. Graven bemærkede sig ved at være meget lig Egtvedpigens grav, dog meget dårligere bevaret. Det særlige ved Kildebjergkvinden var, at hun var lagt indeni sporene efter et hus. Huset er dateret til bronzealderen, og kan være blevet revet ned i forbindelse med kvindens død. Kvinden lå netop ved husets arne – måske der hvor hun også i det levede liv havde sovet.
Kogestensgruberne
Under udgravningerne fandtes også 19 kogestensgruber på række. Disse gruber har fungeret som ovnanlæg, hvor et bål i et nedgravet hul varmer sten op som ligger langs kanten. Når stenene er gloende fjerner man bålet, lægger sin steg ned, og lukker hullet til med varme sten – og så er det bare at vente. Kogestensgrubernes placering på række signalerer en samlet handling, hvor flere slægter er mødtes over en fælles begivenhed, hvor maden og bålet har været en vigtig del af sammenkomsten.
